Vi skal identificere os med Hvidsten Gruppen, fordi vi oplever begivenhederne sammen med dem. Vi er hele tiden med på deres rejse og kommer derved endnu tættere på dem. Vi har nu mulighed for at føle hvad de føler og få indblik i deres inderste tanker, så vi bedre forstår deres stærke beslutninger og hjerteskærende dilemmaer.

Derfor begynder vi nu ikke fortællingen med en nedkastning, før Hvidsten Gruppen blev dannet. Men starter med Marius og Gudruns Sølvbryllupsfest. Det er en vidunderlig måde at introducere karaktererne på og en mere konsekvent start, når vi snakker om filmens greb, nemlig at gøre historien mere og mere knugende. Derfor skal filmen selvfølgelig starte med glæde, en fejring af kærligheden og en kærkommen lejlighed til at ønske det nye liv, lille Gulle, velkommen til verden. Altså spænder vi også liv og død -buen maximalt op. Udover det etablerer vi også i starten en menneskelig naivitet, der ender i et fatalt indblik i krigens rædsler.
Vi giver os tid til at skildre og nuancere familien . Filmen har plads til at komme helt tæt på dem. Se hvordan de har det når de er alene. Se dem tøve og se dem handle. Se dem tage hånd om hinanden og se dem reagere i spontan glæde eller frustration. Se deres stolthed, længsel, savn og se de stille stunder med tårer - opleve dem som levende mennesker af kød og blod.

Vi får lov til at lære de enkelte familiemedlemmer at kende, bliver deres skæbne en mere voldsom og rystende oplevelse for os.
Det er en lun måde vi får introduceret de forskellige familier på til sølvbryllupsfesten, og det står tydeligt nu, at ikke alle familier var tilhængere af modstand mod tyskerne. Marius vælger nu på en mere logisk måde, hvilke mænd han spørger og vi oplever det som naturligt, idet vi har mødt de fleste og kender deres holdning på forhånd.

Vi nuancerer de tyske soldater, så de bliver flerdimensionelle og fremstår som mennesker som du og jeg, og ikke skurke ude hjerte.
I filmen om Hvidsten Gruppen, formår vi at kombinere flere historiske facts med realistiske og troværdige fiktionsmomenter, og det giver en bedre forståelse af hvad der i virkeligheden skete og hvor deres motivation kom fra.

Tonen i filmen er i begyndelsen let og uskyldig, med en varm og underspillet humor som bobler nedenunder. Som filmen skrider frem bliver dobbeltheden i karaktererne tydeligere, og vi oplever de voldsomme følelser der skal holdes nede og tvivlen som skal holdes i skak. Stødt og rolig knuger filmen nu mere og mere ind, så den til sidst står som en ubærlig og rystende tragedie.

Dramaet bølger nu mellem en højspændt thriller-genre og over i en mere rolig og nuanceret skildring af karaktererne.
Med inspiration fra en række klassiske film, præciserer vi og står nu med et tydeligere genre-greb i Hvidsten Gruppen. Dramaet er baseret på en historisk og autentisk hændelse (Schindlers list og Der Untergang). Vi har med en klassisk drama-tragedie at gøre, der bevæger sig stødt og roligt hen mod katastrofen. (Dancer in the dark og Der Untergang). Dramaet bølger mellem thriller-genren (Max Manus), den stærke passion (Lærerinden og Der Untergang), og en varm og menneskelig skildring af den almindelige dansker med hjertet på rette sted. Den jyske lune og stolte mentalitet i et lille samfund i Jylland under besættelsen (Matador, Drømmen, Livet er smukt, Lærerinden og Ditte Menneskebarn).

Publikum skal have lov til at komme helt under huden på karaktererne, lære dem at kende og opleve dem som rigtige mennesker af kød og blod. Rigtige mennesker der føler noget, rigtige mennesker der græder, har humor, lidenskab og temperament, så de fremstår autentiske.
Den autentiske historie om Hvidsten Gruppen skal filmatiseres, mens der stadigvæk er overlevende fra den tid – Det skylder vi dem. Deres uskrevne utrolige historier og sandfærdige fortællinger med enorme detaljerigdomme må ikke gå til spilde, men skal foreviges og fremstå som et autentisk og nuanceret kapitel i danmarkshistorien - Det skylder vi vores børn og vores samtid.

Det ligger os i den grad på sinde, at vise hvorfor jævne folk turde at rejse sig og gå ind i modstandsbevægelsen. Skildre et folk der besad den stærkeste tro på et bedre Danmark, at de ofrede alt. Især fordi den generelle opfattelse i Danmark jo er, at det nærmest ikke kan passe at folk gerne ville ofre deres eget liv for at andre kunne få et bedre. Den tanke er så fjern for os forkælede danskere.

Et tankevækkende citat fra Einstein, jeg læste på bagsiden af ekstra bladet 4. Maj:
”Verden er et farligt sted at leve i. Ikke på grund af dem, der gør ondt, men på grund af dem, der ser til uden at gøre noget.”