DE SIDSTE VIDNER

De sidste vidner fortæller en gribende og spændende historie om modstandsbevægelsen i Jylland


DE SIDSTE VIDNER - AFSNIT 1 - Cyklister mod panser

Den 9. april er det 72 år siden, at Danmark blev besat af Tyskland. For at landet ikke skulle tabe ansigt, bllev en lille gruppe soldater i Sønderjylland beordret til at tage kampen op mod den mægtige tyske hær. Tyskerne var 10 mod 1 og angreb med tunge panservogne, mens mange danske soldater måtte cykle i krig. Programmet skildrer korporal Frode Jensens fantastiske beretning om slaget ved Hokkerup.
KLIK HER FOR AT SE FILM KLIP


DE SIDSTE VIDNER - AFSNIT 2 - Den røde skamplet

Et af de sorteste kapitler i Danmarkshistorien blev skrevet den 22. juni 1941: Tyskerne forlangte, at 66 ledende danske kommunister skulle arresteres, men det danske politi fængslede af egen drift fem gange så mange. Med et grundlovsbrud vedtog Folketinget med tilbagevirkende kraft en lov mod kommunistisk virksomhed, og mange blev idømt forvaring på ubestemt tid. I programmet fortæller Svend Erik Nielsen om de uhyggelige konsekvenser, som kommunistloven fik for ham og hans familie.
KLIK HER FOR AT SE FILM KLIP


DE SIDSTE VIDNER - AFSNIT 3 - De døde forgæves

Den 2. december 1943 blev fem unge sabotører fra Randers og Aarhus skudt af tyskerne på Skæring Hede. Hvis anklageren ved den tyske krigsret havde fået sin vilje, var CC Nielsen blevet henrettet sammen med sine kammerater, men på grund af sin unge alder slap han med livsvarigt fængsel i et berygtet tysk tugthus.
KLIK HER FOR AT SE FILM KLIP


DE SIDSTE VIDNER - AFSNIT 4 - Hjælp fra himlen

I 1944 blev modstandsbevægelsen i Aarhus rullet op. Gestapo fik blandt andet hjælp af storstikkeren Grethe Bartram, og under forhør brød to specialtrænede SOE-agenter sammen og angav omkring 200 modstandsfolk. Men den 31. oktober 1944 kom hjælpen som sendt fra himlen, da englænderne bombede Gestapos Hovedkvarter på Aarhus Universitet.
KLIK HER FOR AT SE FILM KLIP


DE SIDSTE VIDNER - AFSNIT 5 - Tårer og smil

Besættelsens sidste perioode i Østjylland er præget af drab, vold og terror. Modstandsbevægelsen likviderer stikkere, og tyske håndlangere svarer igen ved at hævne sig på tilfældige mennesker. Et af de mange ofre er tandteknikeren Leo Kæraa. Manden, der fandt på at kalde Århus for smilets by.
KLIK HER FOR AT SE FILM KLIP


DE SIDSTE VIDNER - AFSNIT 6 - Havnekatastrofen i Aarhus

Den første af de to lange ekstraudsendelser med mange flere beretninger og begivenheder fra besættelsen. Programmet handler blandt andet om den 9. april, borgmesteren i Aarhus, bombningen af Oliefabrikken på havnen, og den store havnekatastrofe i Aarhus, som raserede hele den indre by.
KLIK HER FOR AT SE FILM KLIP


DE SIDSTE VIDNER - AFSNIT 7 - Arresteret af Gestapo

Den anden af to lange ekstraudsendelser. Programmet handler bland andet om modstandsbevægelsen i Aarhus og om Børge Rørvang fra Horsens, der blev arresteret af Gestapo og sendt til den tyske KZ-lejr Neuengamme.
KLIK HER FOR AT SE FILM KLIP



Kilde: www.desidstevidner.dk